Topledelsen har ved beslutningen om indførelse af forretningsdrevet HR partnerskab et stort ansvar for at understøtte beslutningen ved at fremme statusmeldinger med afsæt i modellen.
Det vil sige, at fremme det tværorganisatoriske fokus, og fremme et organisatorisk ledelsesperspektiv !
I samspil med topledelsens indsats vil og skal makkerparerne ligeledes videreudvikle relationerne med dels nærmeste leder, og dels ved f.eks. flere ledere indenfor samme område, så lederne også via denne kanal understøttes til at styrke relationerne.
Relationerne forpligter og gør det tværorganisatoriske stærk, og det understøtter igen, at lederne spilles endnu stærkere, så deres forcer indenfor de faglige specialer kan foldes optimalt ud, og igen danne læringsvækst, så produktionen kan videreudvikles og optimeres.
Reletionsarbejde er en tænkemåde og ”hårdt” og vedvarende arbejde, der ikke kan sættes på en teoretisk formel men opstår i samspillet, hvor indsigt/viden/erfaringer smelter sammen !
Relationer mellem mennesker i en fælles ramme, hvor alle forstår deres værd og bliver anerkendt af ledere, der kender håndværket i deres ledelsesomsættelse.
Dér, hvor alle disse elementer mødes i praksis – dér opstår nogle bånd der er så stærke og solide, at de understøtter forretningdrevede HR partnerskaber, der er unikke og betyder, at virksomheden skiller sig markant ud produktionsmæssigt og motivationsmæssigt.
Relationsarbejde kræver menneskelige egenskaber og evner til at omsætte i praksis og har derfor også en meget stor sammenhæng til rekrutteringsarbejdet i virksomheden, så evnen til relationsarbejde bør afsøges ved rekrutteringerne.
Relationer i praksis – det kræver, at ville noget højere og større end én selv !